Specialbestilling

Fra tanke til tidløst minde – Specialdesignet til dig:

Nogle ting kan ikke findes på en hylde i et varehus. De smukkeste gaver og de stærkeste indtryk opstår, når der er tænkt over detaljen, og når hjertet er med i processen.

Hos Danish Laser Design er hver opgave en mulighed for at skabe noget, der har betydning. Med vores avanceret lasere iform, af både CO2-, UV- og Fiber-lasere, kan jeg arbejde i næsten alle materialer med ekstrem præcision. Uanset om det er gravering i metal og glas eller præcis udskæring og gravering i træ, læder og akryl, hjælper jeg dig med at gøre din idé til virkelighed.

Jeg ved, at de ting, jeg skaber i mit værksted, ofte ender som minder for livet eller som det første møde mellem en virksomhed og en ny kunde. Derfor går jeg aldrig på kompromis med finish eller kvalitet. For mig er laserarbejde ikke bare teknik – det er moderne håndværk, hvor din vision er i centrum.

Gaver der fortæller en historie (Privat):

Leder du efter noget helt særligt til brylluppet, barnedåben eller den runde fødselsdag? Det kan være alt fra personlige bordkort og udskårne kage-toppere til graverede glas og personlige gaver i træ eller læder. Lad os sammen skabe noget, som ikke bare er smukt at se på, men som rører dem, der modtager det. Har du et design i tankerne hjælper vi med at realisere dine drømme.

Styrk dit brand med detaljen (Virksomhed & B2B):

Din virksomheds identitet ligger i detaljen. Jeg hjælper firmaer med at skabe et professionelt og gennemført udtryk gennem både gravering og formgivning i alt fra stål og aluminium til træ og plast. Det kan være alt fra specialdesignede skilte, der er skåret præcis efter jeres logo, til serie-gravering på værktøj, inventar eller unikke kundegaver. Intet projekt er for lille, og jeg sætter en ære i at levere præcision til tiden.

Kontakt os idag